FOLKE LAND - HOLMEGAARD MOSE

En højmose er en helt særlig naturtype.

Det hele startede som en lavvandet indlands sø, som blev skabt efter den seneste istid. Gennemstrømning i søen har været svag, hvilket har betyder at sedimenter har ophobet sig, miljøet er blevet forsuret og tørvemosser har haft gode betingelser for at gro.

Tørvemosser er nogle fantastiske og helt primitive karspore planter. De kan tørre fuldstændigt ud - men uden at visne. Ligesom en stor svamp, kan tørven suge vand op og fylde sine cellekamrene. Det betyder at den faktisk kan være flere meter højere end det omgivende terræn - og har dermed fået sit navn - en højmose.

Tørven har ikke rødder i jorden - den gror kontinuerligt fra toppen, på sit eget materiale. Man kan sige at tørvemos er en evighedsplante - det er den samme som groede for 2000 år siden, som stadig gror der idag.

Tørvemos

Mange, som Maries forfædre, har gravet tørv af moser. Holmegaard Glasværk var placeret ved højmosen, da tørvegravning herfra forsynede glasværket med brændsel. Det skabte udgravningsbassiner i landskabet, som stadig kan ses derude idag.

Tørvebassin i Holmegaard Mose, juni 2025

Billedet er håndkoloreret og stammer fra lysbilledserie nr. 221 benævnt "Sydsjælland". På dias er påsat labels: "V. Richter. København." og "10. Holmegaards Mose. (Luftfoto).". I serien er 38 lysbilleder. Firmaet V. Richter producerede, kuraterede og distribuerede lysbilledserier i primært 1920'erne og 1930'erne. Kilde: Nationalmuseets Samlinger

Udgravningerne betød også at der blev gjort mange arkæologiske fund i Holmegaard mose. Her i blandt Holmegaard buen, som er verdens ældste bue. Men også andre fund er gjort i mosen.

Holmegaard bue. Kilde: National Museet, Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem.

Jeg kan anbefaling læsning om 'Kulturarv i Holmegård Mose', en rapport udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen. Jeg fremhæver nogle uddrag fra rapporten herunder.

"Et udvalg af buer, pile og spydstager fra Holmegård IV. Der er tale om nogle af de ældste og bedst bevarede eksemplarer af sådanne våben fra Europas stenalder. Fragmenterne af pileskafter omfatter dels nedre ender med kærv til buestreng, og dels forender af to forskellige typer. Den ene har en langsgående fure, hvori kantskærper af flint har været fastklæbet ved hjælp af harpiks eller beg. Den anden har kølleformet hoved – en type som kendes fra mange naturfolk, hvor den har været anvendt til jagt på fugle og små pelsdyr, hvis skind man ikke ville beskadige ved gennemskydning. Tegning: B. Brorson Christensen, Nationalmuseet."

Kilde: 'Kulturarv i Holmegård Mose', Slots- og Kulturstyrelsen.

"Redskaber og smykker, fremstillet af hjortetak, ben og tand: Økse (a), pren (b), spidser til fiskespyd (c-d), perler (e-f) og mejsel (g). Målestoksforhold 1:2. Efter Becker 1945."

Kilde: 'Kulturarv i Holmegård Mose', Slots- og Kulturstyrelsen.

"Øksehoved, fremstillet af hjortetak. I den fint afpudsede overflade er der med flinteredskaber indskåret sirlige, mønstre. Målestoksforhold 1:1."

Kilde: 'Kulturarv i Holmegård Mose', Slots- og Kulturstyrelsen.

"Drikkehorn fundet i Holmegård Mose i 1886. Det er bemærkelsesværdigt, at selve oksehornet er bevaret i relativt god stand trods årtusinderne i mosen, hårdhændet udgravning og vanskeligheder med at få det konserveret, inden det tog skade af udtørring. Foto Nationalmuseet 2003."

Kilde: 'Kulturarv i Holmegård Mose', Slots- og Kulturstyrelsen.

Tak til Statens Kunstfond for at støtte projektet